ABC & HLR for 1. semester (2. kursus)

We're sorry, but all tickets sales have ended because the event is expired.
  • marts 26, 2018
    16:30 - 20:00

OBS Dato. Da dette kursus var meget populært sidste semester afholdes det i år 2 gange. 19. og 26. marts
(link til 1. kursus d. 19/3: http://f-a-m.dk/events/abc-hlr-for-1-semester-1-kursus/)


KRAV: 1. semester-studerende. Ingen krav til at være medlem, og kurset er helt eksklusivt gratis.

FORPLEJNING: Sandwich til aftensmad + kage og kaffe.

OM KURSET:
(Scene: Du er til din tantes 50-års fødselsdag. Stemningen er høj, fordi kagen lige er serveret. Alle erklærer, at de er STOP-mætte, men din tante insisterer på, at alle skal smage, da hun har fundet opskriften i Femina under teksten: “Dommedagskage: Afslut festen med manér”.
Trods dine meat-sweats fra hovedretten tager du et stykke – det er stort, selvom du bedte om “kun en lille bid”; du skulle jo “nødig sulte”, som tanten hentyder. Du når to tunge gaffelfulde ind, da nogen råber fra den anden ende af lokalet…)

“HJÆLP! Han er faldet om!”
“Jamen, så gør dog noget. Er der ikke en kyndig til stede?!?”

(Du prøver at gemme dig bag kagen, men ak…)

“Jo! Min nieces yngste er da lige startet på medicinstudiet – praktisk talt læge i mine øjne! Kom nu, (indsæt dit eget navn)!”

(Du kigger forsigtigt rundt, men indser, at alle øjne er på dig. Du fortryder det allerede, men kommer ud med sætningen:)

“Altså – ifølge Kants “Kategoriske Imperativ”, så er jeg nok forpligtiget til at hjælpe. Men så ikke helt alligevel – for jeg ved ikke, om jeg ville ønske, at have mig som min førstehjælper. Nok kan jeg huske lidt fra kørekort-kurset, men det ligger nogle år tilbage. Så pligtetisk er jeg i tvivl, om jeg skal hjælpe.
Nytteetikken derimod…”

————————–————————–————————–——-

Medicinsk Filosofi er overstået og nu er du klar til at lære nogle basale håndgreb ift. akut sygdom
Kunne du tænke dig at lære nogle basale håndgreb, der kan redde liv?
Kunne du tænke dig Hands-on undervisning?
Går du på 1. semester?

Så er FAM Aarhus’ kommende kursus lige noget for dig. Tag din nyvalgte læsemakker under armen og kom til et hyggeligt kursus med dine medstuderende. Vi vil lægge stor vægt på, at materialet bliver forståeligt og håndgribeligt, og der vil være klare “take-home-messages”, som du kan benytte, hvis du bliver bedt om at hjælpe en i hverdagen.
Du vil få muligheden for at prøve materialet af i casescenarier, og vi vil bestræbe at bruge så lidt tid som muligt på PowerPoint-slides.

Og nårh ja – fik vi sagt af der er gratis kage og sandwich?

Ses vi? 😉